GECO | General Compliance

Læringssystem (Learning Management System)

Hvad er et læringssystem (LMS)

Et læringssystem, eller et Learning Management System, er en platform til at oprette, administrere og distribuere læring og undervisningsmateriale i en virksomhed. Et læringssystem bruges altså til medarbejderes digitale udvikling og læring (bedre kendt som e-learning). Platformens undervisningsmateriale består typisk af kurser, retningslinjer og politikker.

Hvad er formålet med et læringssystem?

Formålet med et læringssystem er at effektivisere og forenkle læring og udvikling i en virksomhed. Dette gøres ved at stille en platform til rådighed der tillader medarbejdere at tilgå læringsmateriale hvor som helst, når som helst, så de kan planlægge deres egen udvikling. På samme tid optimerer et læringssystem undervisningsprocessen for de medarbejdere der laver og justerer materialet – typisk HR-afdelingen eller mellemledere. Disse kan benytte læringssystemet som et værktøj til at analysere medarbejderes udvikling og læring for at øge deres kompetencer, engagement, tilfredshed mm. – en stor del af fastholdelsen af medarbejdere.

Med et læringssystem har man desuden altid dokumentation af medarbejderes gennemgang af undervisningsmateriale, hvilket i nogle virksomheder er yderst centralt på grund af arbejdets eller branchens karakter.

Hvilke funktioner har et læringssystem?

Et læringssystem er generelt meget rigt på funktioner, men de varierer naturligvis fra system til system. Typiske funktioner er dog:

  • Skabe og administrere spændende og kreativt undervisningsmateriale nemt
  • Preboardingonboarding, offboarding og løbende udvikling af medarbejdere
  • Indblik i medarbejderes aktivitet og interaktion med materiale
  • Compliance gennem dokumentation af instruering af medarbejdere
  • Kommunikationskanal til at formindske usikkerhed og tvivl hos medarbejdere

GECO informations- og læringsplatform med en digital medarbejderhåndbog

Med GECO’s informations– og læringsplatform kan man nemt skabe, organisere og administrere materiale relateret til virksomhedens og medarbejdernes udvikling og læring. Med GECO’s digitale personalehåndbog kan medarbejderne nemt oplæres og instrueres gennem virksomhedens politikker og retningslinjer, og HR-afdelingen og ledelsen kan få indsigt i og dokumentation af medarbejdernes gennemgang af materialet.

Få indsigt og dokumentation med en digital personalehåndbog

Med GECO kan du redigere, administrere og distribuere informationsmateriale, og få fuld indsigt i dine medarbejderes godkendelse og gennemgang af det.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik for mere info.

en_US