GECO | General Compliance

Corporate Social Responsibility (CSR)

Hvad er Corporate Social Responsibility?

Corporate Social Responsibility, forkortet CSR, omhandler en virksomheds sociale samfundsansvar. CSR er et ledelseskoncept til at integrere sociale og miljømæssige hensyn i virksomhedens forretningsdrift og interaktion med interessenter. På denne måde kan en virksomhed opnå en balance mellem økonomiske, miljømæssige og sociale imperativer (“Tredobbelt bundlinje”).

Udover at mindske virksomhedens belastning af miljøet, er formålet med Corporate Social Responsibility også at fremstå bæredygtig over for miljøbevidste kunder, investorer og medarbejdere. Dette kan nemlig være med til at øge interessen for virksomheden, hvilket i sidste ende kan gavne virksomheden finansielt.

Hvad hører under Corporate Social Responsibility?

Generelt kan Corporate Social Responsibility inddeles i 4 kategorier, navneligt miljømæssig påvirkning, etisk ansvar, filantropiske bestræbelser og finansielle forpligtelser. Miljømæssig påvirkning omhandler minimering af virksomhedens belastning af miljøet gennem bæredygtige virksomhedsprocesser. Det etiske ansvar indebærer virksomhedens etiske korrekte behandling af kunder, medarbejdere og andre interessenter. Filantropiske bestræbelser omhandler virksomhedens værdier i forhold til brug af ressourcer for at forbedre verdenen for eksempel ved donationer og bidrag. Finansielle forpligtelser vedrører, hvordan virksomheden benytter finansielle ressourcer for at drive de 3 andre kategorier af CSR for eksempel via udvikling af bæredygtige produkter og processer, eller rekruttering og udvikling af miljøbevidste medarbejdere.

Hvad er en CSR-strategi?

En CSR-strategi er virksomhedens redskab til at tage stilling til deres samfundsansvar, og hvordan de vil opnå deres værdier og mål herom. CSR-strategien beskriver virksomhedens fokusområder baseret på krav fra kunder, medarbejdere, investorer og andre interessenter. For at understøtte CSR-strategien udarbejdes der ofte en række virksomhedspolitikker der uddyber virksomhedens tilgang til deres samfundsansvar, samt sætter retningslinjerne for, hvordan medarbejdere kan bidrage til opretholdelsen af virksomhedens ansvar. Disse politikker og retningslinjer indgår typisk, som en del af personalehåndbogen, som er medarbejdernes værktøj til at følge virksomhedens bæredygtige initiativer og processer.

CSR-rapportering

CSR-rapportering vedrører virksomhedens regnskabsrapportering af deres CSR-initiativer. CSR-rapporteringen er kun et krav til virksomheder med over 250 medarbejdere, idet de er påkrævet at supplere ledelsesberetningen i deres årsregnskab med en omfattende beskrivelse af deres samfundsansvar. Mange mindre virksomheder vælger dog at lave og offentliggøre et CSR-regnskab for at informere offentligheden om deres CSR-initiativer og bæredygtighed.

Informationsplatform og digital personalehåndbog der forenkler CSR

Med GECO’s informations– og læringsplatform kan arbejdsmiljøorganisationen nemt skabe, organisere og administrere materiale relateret til opretholdelsen af virksomhedens CSR. Med GECO’s digitale personalehåndbog kan medarbejderne nemt oplæres og instrueres i virksomhedens bæredygtige initiativer og processer, og hvordan medarbejderne er en del af dem. HR-afdelingen, arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen kan desuden få indsigt i og dokumentation af medarbejdernes gennemgang af materialet.

Få indsigt og dokumentation med en digital personalehåndbog

Med GECO kan du redigere, administrere og distribuere informationsmateriale, og få fuld indsigt i dine medarbejderes godkendelse og gennemgang af det.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik for mere info.

en_US