GECO | General Compliance

Barselsorlov og barselspolitik

Hvad er barselsorlov?

Barselsorlov er den periode, hvor forældre har ret til at tage orlov fra deres arbejde omkring fødslen af deres barn. Barselsorlov giver forældrene mulighed for at være der for deres nyfødte barn i de første måneder af barnets liv, hvilket er en vigtig tid for barnet og familien.

Der findes grundlæggende barselsrettigheder beskrevet i barselsloven (se mere her), men dertil findes der yderligere barselsregler bestemt af overenskomster mellem arbejdsgivere og fagforeninger.

Hvad er en barselspolitik?

En barselspolitik er en personalepolitik der beskriver, hvordan barsel håndteres i virksomheden. Politikken indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere afholder orlov i forbindelse med deres barsel.

Hvad er formålet med en barselspolitik?

Da barselsreglerne er bestemt af barselsloven og eventuelle overenskomster, er formålet med barselspolitikken blot at informere og vejlede medarbejderne om deres rettigheder i forhold til orlovsuger, dagpenge, løn, sygdom, ferie med mere. Barselspolitikken skal altså sikre, at barselsorlov bliver afholdt i overensstemmelse med centrale og lokale regler.

Hvad bør en barselspolitik indeholde?

En lokal barselspolitik er ikke et lovkrav, men det anbefales, at barselspolitikken dækker så mange punkter som muligt, så medarbejderne nemt kan finde hoved og hale i deres rettigheder, uden at skulle kontakte deres fagforening. Følgende områder er typiske i en barselspolitik:

  • Tjenestefrihedens længde afhængig af stilling og køn
  • Løn
  • Fravær
  • Sygdom inkl. børneomsorgsdage
  • Dagpenge
  • Vejledning til hvor medarbejderen kan finde mere information

Eksempel på barselspolitik på vores informations- og læringsplatform

Find eksempler på personalepolitikker og retningslinjer i GECO’s skabelonbibliotek, så I hurtigt kan komme i gang med jeres digitale personalehåndbog. Med GECO’s informations– og læringsplatform kan man nemt skabe, organisere og administrere materiale relateret til virksomheden og medarbejderne. Med GECO’s digitale personalehåndbog kan medarbejderne nemt oplæres og instrueres gennem virksomhedens politikker og retningslinjer, og HR-afdelingen og ledelsen kan få indsigt i og dokumentation af medarbejdernes gennemgang af materialet.

Få indsigt og dokumentation med en digital personalehåndbog

Med GECO kan du redigere, administrere og distribuere informationsmateriale, og få fuld indsigt i dine medarbejderes godkendelse og gennemgang af det.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik for mere info.

en_US